




Ny aktivitetsplads på
A-grunden
Beliggenhed
Valby
Projekt
Projektet er et konkurrencebidrag i indbudt konkurrence udstedt af Københavns Kommune. I projektet til ny aktivitetsplads er det hensigten at tilføre varierede bevægelses- aktivitets- og idrætsfaciliteter til målgruppen af børn og unge fra skoler og klubber i nærområdet. Projektet består af en løbebane i orange termoplast med pitstops formet som felter i gummibelægning, hvor børnene kan ”stå af” og udføre forskellige øvelser nedfældet som pictogrammer i belægningen. Til at holde styr på, hvor mange runder, man løber, opsættes en stor oversize kugleramme.
Den ene halvdel af arealet favnes af en mulitfunktionel bevægelses- og aktivitetsplint, hvor man kan lave steps, mavebøjning, rygøvelser, armbøjninger m.v. Desuden fungerer plinten som opholds- og hængeude platform, specielt i yderområderne, hvor bl.a. trampolinerne befinder sig. Aktivitetspladsen kendetegnes også ved en balancebane, der forbindes til et areal, hvor de unge kan gå på slackline. Desuden er der for de mindre mulighed for at lege Jorden er giftig og hoppe på hoppefelter med et grafisk tilsnit.
Bygherre
Københavns Kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen
Samarbejdspartner vedr. konkurrencen
KOMPAN A/S